Hvad er PCO / PCOS – og hvad kan du gøre for at begrænse det

PCO(S) (Poly Cystisk Ovarie Syndrom) er en tilstand, der påvirker kvindens hormonniveau

Kvinder med PCO(S) producerer i mange tilfælde for meget af det mandlige kønshormon, testosteron. Det betyder, kort fortalt, at der kommer ubalancer i hormonerne, og der vil ofte forekomme lange eller sjældne cykluser (link).

Æggestokkene producerer adskillige små ægblærer (follikler), der hober sig op og sjældent frigives. Ægløsningen er altså sjælden og uregelmæssig hos kvinder med PCOS, hvilket også er årsag til at mange med PCOS har svært ved at blive gravid.

Mange kvinder lider af PCO(S). Det er en meget almindelig tilstand, og der er mange kvinder der har det uden at være klar over det. De fleste opdager det først, når de stopper p-piller og oplever at deres cyklus tager lang tid om at blive normal igen.

Det er vigtigt at tage sin PCO(S) alvorligt, da man er i risiko for at udvikle flere følgesygdomme som: type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, livmoderkræft (endometriecancer), overvægt og fedme (link).

Årsagen til PCO(S) er ukendt, men mange forskere mener, at miljø kan påvirke kvinders hormoner og dermed skabe ubalancer. Jeg vil forsøge jævnligt at opdatere med den nyeste forskning inden for PCOS.

Typiske symptomer på PCO(S)

Det er forskelligt hvilke symptomer kvinder med PCO(S) oplever. Det afhænger meget af, hvilke hormoner der er i ubalance og i hvor høj grad de er i ubalance. 

Hvis du har mistanke om, at du har PCO(S), skal du bede din læge om at tage en blodprøve til at teste dine hormonniveauer. Du skal dog være opmærksom på, at du godt kan have PCO(S) selvom dine hormonniveauer er normale. Hormoner er meget svingende, så selvom de ser normale ud den ene dag, kan de altså godt være i ubalance en anden dag. Det er derfor vigtigt, at du beder om en henvisning til en gynækolog, hvis du stadig har mistanke om, at du har PCO(S). Læger kan godt være lidt tilbageholdende med at give en henvisning, hvis dit formål altså ikke er at blive gravid, da man er bange for at fejldiagnosticere med PCO(S). 

Når du får en henvisning, vil gynækologen se nærmere på dine blodprøver og samtidig lave en ultralydsscanning af dig. Hvis du har flere end 12 ægblærer 2-5 mm i enten én eller begge æggestokke, der ligger som en kæde under overfladen af æggestokken, har du formentligt PCO(S). 

Her er nogle af de typiske symptomer kvinder med PCO(S) kan opleve:

  • Overvægt og fedme (65%)
  • Manglende eller uregelmæssig menstruation
  • Svært ved at blive gravid
  • Øget og unormal hårvækst
  • Tendens til uren hud
  • Dyb stemmeleje

Langt fra alle med PCO(S) har alle symptomerne, og du kan sagtens have PCO(S), selvom du kun har ét af symptomerne. På den anden side, kan du også have flere af symptomer uden at du har PCO(S).

Hvis du har PCO(S) er der ingen grund til panik. Husk på at det ikke er en farlig sygdom i sig selv, og hvis du bare spiser de rigtige ting, så har du gode muligheder for at helbrede dig selv. 

Det kræver tålmodighed, og forsvinder ikke fra én dag til en anden, men til gengæld er det en forholdsvis nem kost, der skal til.

Læs mere om symptomer og PCO/S

Hvad kan du selv gøre?

Mange kvinder med PCO(S) bliver insulinresistens. Insulin er det hormon, der produceres i bugspytkirtlen, der tillader celler at optage sukker. Hvis dine celler bliver resistente over for insulinet vil dine blodsukkerniveauer (kolesterol) stige og din krop producerer mere insulin. Overskydende insulin kan øge androgenproduktionen, hvilke kan forårsage udeblevne ægløsninger

Derfor er det bedste kostråd – som alle eksperter er enige om – skær ned på sukker og hurtigt optagelige kulhydrater.

Her er nogle fødevarer du skal forsøge at undgå:

  • Sukker
  • Hvidt brød
  • Havregryn
  • Kartofler
  • Pasta

For at holde et stabilt blodsukker, er det vigtigt at spise meget fedt og protein.

Her er nogle fødevarer du skal spise mere af:

  • Magert kød
  • Fisk
  • Avocado
  • Nødder
  • Grove grøntsager

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *